Materialekendskab og værktøjslære

 

Programmet i dag:

 

1. Oplæg
2. Forskellige stationer
3. Udarbejde et simpelt produkt

 

Stationerne

1. Søjleboremaskinen - hvad kan vi med den?
2. Båndsaven - hvordan håndterer jeg brædder til eleverne?
3. Drejebænken - hvad kan jeg/eleverne bruge den til?
4. Efterbehandling

 

 



 

SIKKERHED

 

 

1. Kig altid efter i "når klokken ringer" - hvad må elever arbejde med.
2. Brug hovedet og tænk dig om - er du i tvivl, er du ikke i tvivl
3. ALDRIG handsker ved roterende værktøjer
4. Tænk over langt hår, halstørklæde og flagrende gevandter.

 

TEKNIKKER

 

 

Ved de forskellige maskiner er der forskellige teknikker. Dog er der nogle fællesnævnere.

 

1. Værktøjet er dum som en dør - der er dig der bestemmer.
2. Værktøjet er for det meste stærkere end dig - vil du "bokse" med det, er det højest sandsynligt dig der taber
3. Brug fast men kærlig hånd - de går sjældendt i stykker, hvis de behandles med respekt.

 

 

VALG AF MATERIALER

Der findes utroligt mange forskellige træsorter - uhyggeligt mange. Vi kigger på nogle forskelle og snakker om dem.



 

1. Nåletræ
2. Løvtræ

Derfor tænk over følgende:

1. Hvad er det du/eleverne vil lave?
2. Hvad er dit budget?

 

 INSPIRATION

 

Når man har fundet ud af, hvad man ønsker at lave, er det vigtigt at finde den rigtige inspiration. Billeder, film, naturen, musik etc. Fælles for dette er, at man oplever en eller anden form for følelese. Den følelese kan man tage med sig, når man står og arbejder med sine emner. Det kan give de mest fantastiske udtryk.

Eksempel - hvis det virker:

 

http://www.youtube.com/watch?v=Xh9amUgJxVk

 

Dette link var inspiration til følgende.

 



 

 

Blid musik, sørgmodigt med plads til småfejl og mod.

 

PLANLÆGNING

Man bør sætte sig ned og lave en plan over, hvad man skal have lavet.

Er der nogle ting der er smartere at lave tidligt i processen? Er der andre ting man kan lave alt for tidligt.

1. Materialer
2. Rækkefølge
3. Opmærkning/opmåling
4. Tiden

 

 

TRE TING TIL SIDST

 

1. Vær ikke bange - men hav respekt
2. Lær lidt om forskellige materialer - det hjælper at vide noget om det når materialer skal vælges.
3. Læg en plan

 

 

PRODUKT

 

Grupperne skal lave en lysestage af en slags i tørt elletræ - vi har arbejdet med det i frisk tilstand.

Alle maskinerne er til rådighed, samt vejledning fra os i gruppen.

 

 

 

UNDERVISNINGSFORLØB

 

Undervisningsforløb – ”Drejning af lysestager i rødel og andre træsorter”

 

 

 

Den didaktiske relationsmodel

Mål:

 Målene kort og godt med udgangspunkt i den stillede opgave.

-          Eleverne for indblik i hvordan en designproces kan sættes i gang og selve designprocessen.

-          Eleverne får indsigt i, hvad de forskellige maskiner bruges til, og hvordan man kan arbejde med træ.

-          Efter endt forløb skal eleverne være i stand til at udarbejde et produkt (en lysestage), hvor der gøres brug af de maskiner, som de har fået oplæring i henholdsvis søjleboremaskine og drejebænk. Eleverne skal derudover beherske forskellige former for efterbehandling af træ.

Den stillede opgave og ”Fælles Mål 2009 – Sløjd”

Design og produkt

-      eksperimentere med materialer, teknikker, farver, form og funktion

-      sætte ord på designprocessen

Håndværksmæssige arbejdsområder

-      formgive og fremstille produkter, fortrinsvis i træ og metal

-      beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker

Det samfundsmæssige og kulturelle indhold

-      give eksempler på naturgivne og kulturelle forhold, der har indflydelse på menneskets formgivning, fremstilling og anvendelse af håndværksmæssige produkter og udtryk

(http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Sloejd/Slutmaal-for-faget-sloejd/Efter-4-5-6-7-klassetri)

 

Læringsforudsætninger:

Det er ikke givet, at alle elever i en 8. kl. på ansvarlig vis kan arbejde ved drejebænken, derfor vil nogle elever være i gang med andre ting under, mens dele af en klassen arbejder med dette undervisningsforløb. 

Eleverne har i forvejen kendskab til søjleboremaskinen, men ingen kendskab til drejebænken. Eleverne har tidligere arbejdet i træ, men eleverne har inden forløbet meget lidt kendskab til træsorter og deres forskellige anvendelsesmuligheder, og viden om styrker og svagheder i de forskellige sorter.

Eleverne deles i grupper, så der ikke er trængsel ved én "arbejdsstation". Eleverne er aktive deltagere, og der udarbejdes, fra lærerens side, en CL-øvelse, så alle eleverne, der er en del af forløbet, når at afprøve de forskellige maskiner. Da der kun er én lærer og fire "arbejdsstationer", er det en fordel at lade eleverne være medbestemmende i processen (og vurderingen), så alle bliver hørt og får fremlagt deres færdige produkt.

 

Rammefaktorer:

For det første er det vigtigt, at man følger reglerne for hvilke klassetrin, der må arbejde med de forskellige maskiner og værktøj. Det er en god idé at læse "Når klokken ringer", for at vide, hvad eleverne må arbejde med. Se "Når klokken ringer" f.eks. s. 114 – drejebænk. På s. 118 angives klassetrin for brug af givne maskiner. Eksempelvis må drejebænken først bruges fra 8. kl. Derudover bør læreren sætte sig ind i de regler i Arbejdsmiljøloven, som er udviklet af Arbejdstilsynet (http://gl-sloejd-kbh.ucc.dk/sikkerhed/maskin/M401898.htm)

Arbejdsmiljøloven og arbejdstilsynets regler altafgørende for elevernes sikkerhed og vores egen juridiske sikkerhed. Se eksempelvis:

 

Skolen skal ved tilrettelæggelse af arbejdet sikre, at den enkelte elev er under tilsyn, bliver grundigt instrueret i maskinens funktion og betjening og er gjort bekendt med risikoen ved maskinen. Det vil normalt ikke være forsvarligt, at læreren forlader lokalet under den praktiske øvelse.

(http://gl-sloejd-kbh.ucc.dk/sikkerhed/maskin/M401898.htm#Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet)

For det andet skal man som lærer have kendskab til sine elevers kompetencer indenfor sløjd og andre håndværksmæssige fag. Eksempelvis må det her som nævnt noteres, at det kun er under særlige omstændigheder, at elever må arbejde med drejebænken.

 

Læreprocessen:

Opgaven, der går på at udarbejde lysestager, appellerer til elevernes æstetiske sans. Selvom opgaven er overvejende bundet, i og med eleverne skal fremstille en lysestage i materialet træ og ved hjælp af drejeteknikken, så har eleverne stadig mulighed for at arbejde med design og valg af sorter(dog indenfor en økonomisk overskuelig ramme). Det er en designproces, hvor de gennem tre faser udarbejder et produkt i form af en lysestage. De tre faser (KIE-modellen) indeholder en idéfase, en kategoriseringsfase og en praksisfase. (http://bk-artikler.ucc.dk/enkelt_artikel.aspx) Opgaven appellerer ligeledes til at fange, de elever der motiveres, når de har mulighed for at udvise perfektion og håndelag indenfor et givent håndværk. Denne opgave giver nemlig mulighed for et meget detaljeorienteret arbejde med materialet.

Trælysestager må siges også at henvende sig til den designorienterede elev, da disse netop oplever en renæssance og ses i utallige designs rundtomkring i bolighusene og hjemmene. Men også materialet henvender sig til en helt anden gruppe, der er mere kvalitets og materiale orienteret. Derfor er det ikke svært at finde billeder til inspiration eller i stedet lave en designproces, der netop tager udgangspunkt i en inspiration, der er givet af underviseren. Det kunne være en periode, et stykke musik eller arkitektur, for ”alle” elever ved på forhånd, hvad en drejet trælysestage er.

Således mener vi at dette undervisningsforløb tager hensyn til de tre motiverende faktorer i undervisningen – medbestemmelse, oplevelsesorientering og sammenhæng mellem teori og praksis.          

 

Indhold:

Undervisningsplan

1.  lektion af 1,5 time –

- 0,5 time: På klassen Instruktion i drejebænk. Kort repetition af søjleboremaskinen.

- 1 time: CL-struktur 4 øvelser som de skifter mellem 20. min . - De når 3 øvelser på en lektion.

Øvelse 1: sættes i gang med at dreje. Øvelse 2: Eleverne går efterfølgende i gang med en designproces. Inspiration finder de i musikken – Bon Iver Perth. Idegenererende skitsering – tegneøvelse. Eleverne får beskeden tegn i første runde a 2 min. stort, rigtigt stort. Tegningen byttes med sidemanden eleverne har nu tre min. til at tegne på sidemandens tegning. Herefter laver eleverne skitseringer af et evt. endeligt design. Øvelse 3. Læsning med medfølgende opgaver omkring efterbehandling af træ. Øvelse 4. arbejder med gamle projekter.

 

2.  lektion – Fungere som sidste time med 1 ekstra øvelse – Øvelse 5. drejning af eget produkt.

 

3. lektion – færdiggørelse af produkt og efterbearbejdning af træet. Samt hurtige fremlæggelser af produkt med overvejelser ift. designproces og arbejdsproces.

 

Vurdering/evaluering:

Eftersom opgaven er procesorienteret og åben, så er det en fordel at lade eleverne vurdere hinandens færdige produkt, eventuelt i grupper - efter endt forløb. Eleverne stiller spørgsmål til hinanden om selve processen og om, hvordan træet er blevet efterbehandlet.

 

INSTRUKTIONSVIDEO

 

http://www.youtube.com/watch?v=erwdXZMYvic&feature=youtu.be

Studieprodukt 1

Hvad er et smykke?
På vores hold skulle vi finde frem til definitionen på et smykke. Noget som faktisk lyder en del nemmere end det egentligt er. Vi blev indelt i grupper, hvor i fællesskab skulle komme frem til dette. I den gruppe jeg var med i, kom vi frem til, at et smykke, var noget brugte for at pynte sig. En definition som vi senere fandt ud at, trængte til at blive strammet lidt op.
I fællesskab på holdet - og ved hjælp af lidt Wikipedia - fandt vi frem til følgende:
"En genstand man kan tage af og på kroppen/tøjet og som er en overflødig ting man pynter sig med".

Men er et bæltespænde og lignende så ikke et smykke. En sådan er jo ikke overflødig, da den jo helt klart har en funktion. Ergo kan der være nogle gråzoner her.

Inspiration:

Som inspiration til vores studieprodukt tog vi en studietur til Designmuseum Danmark, hvor vi så udstillingen Rokoko-mania og til Dansk Designcenter, hvor vi så udstillingen Hello Materials.

Rokoko-mania var en blanding af gammelt og nyt. Det gamle var ren rokoko stil - altså det overdådige, feminine, groteske, eroktiske og overdrevne. Det nye var nulevende designere, der havde ladet sig inspirere af rokokoperioden, men kraftigt inspireret at ovennævnte.

Hello materials var en udstilling og forskellige materialer og deres tilbliven. Mange af de materialer vi finder omkring os i dag, er blevet opdaget ved en tilfældighed i den funktion som vi oplever den, eller også har man opfundet et nyt materiale, fordi der simpelthen opstod et behov for dette. Jo længere ind i udstillingen man kom, jo mere blev bæredygtighed det som kom i fokus. Jeg blev meget påvirket af et værk, der viste hvorledes en del af jordens råstoffer vil slippe op, hvis ikke vi gør noget.

Idéudvikling.

På holdet blev vi, atter i grupper, stillet en opgave. Med fire overskrifter skulle vi lave en øvelse, som kunne være en effektiv hjælp til idéudvikling.

De fire overskrifter var følgende: Teknikker, materialer, udtryk og produkt.

Under hver overskrift måtte vi nævne ti eksempler og herefter bestod opgaven i, at trække vilkårlige streger mellem hvert område. Herved kunne vi se de mange muligheder for at arbejde med diverse materialer, teknikker, udtryk og produkter og lade os inspirere af de ting der trådte frem på papiret. Det var samtidig en øvelse i kunsten ”ikke at lade sig begrænse”. 

Da disse indledende øvelser var overstået var det tid til - fot mit vedkommende - at sætte mig ned og tænke tilbage på udstillingerne og hvordan de havde berørt mig, således jeg kunne komme i gang med at idéudvikle.

Hvilke følelses var gået igennem mig under udstillingerne? Dette spørgsmål har været drivkraften i mit smykke. Nogle af følelserne var afmagt, kvalme og sorg.

Til venstre er et af de værker jeg lod mig inspirere af, for at finde formen til mit smykke. 

Vi skulle også lære nogle nye teknikker, således at vi ikke lod os begrænse af, hvilke teknikker vi på nuværende tidspunkt kendte til. Af disse nye teknikker kan nævnes: flet, sno, maskinbrodere, knytte og save i akryl samt klippe og skære i ædelmetaller.
Herunder ses maskinbrodering.

 

 Designet

Jeg blev som sagt inspireret af de to udstillinger og jeg over beskrævet nogle af det ord og følelser, der kom op i mig. Disse vil jeg prøve at forklare så der kan komme forståelse for, hvorfor mit smykke kom til at se ud som det gjorde.

Rokokoperioden og de design jeg så der, virkede vulgære og næsten kvalmende på mig, med den groteske overdådighed. Derfor var det vigtigt for mig, at mit smykke blev et simpelt og diskret smykke.

Hello materials vækkede en form for sorg i mig, da jeg så værket med de råstoffer, som er ved at slippe op på vores planet. Jeg kom tiil at tænke på, hvad det er for en verden vi efterlader til vored børn. Dette inspirede mig til materialerne. De skulle være bæredygtige og meget gerne biologisk nedbrydelige eller af genbrug.

Således havde jeg grundlaget for størrelse på smykke og materialerne. Og så var det til tegneblokken.

 

Mine første skitser handlede meget om former. Gerne den runde form, med bløde kurver, som i kommoden jeg har afbilledet ovenpå.

 

 

 

Jeg begyndte på mine skitser at skrive de ord ned som jeg tænkte, mens jeg skrev. Det var både ideer til materialer, følelser - som der var mange af -, hvis en tidligere skitse havde virket som rigtig god, og noget jeg var gået videre med. Her er en af de sidste skitser jeg arbejdede på.



 

Arbejdsprocessen

 

Første idé.

 

Min første idé var at bruge metal og træ og lave en form for noget finér, så jeg fik de striber frem, som jeg havde på mine skitser. Desværre viste det sig, at den to-komponentlim jeg brugt ikke var så god til varme. Så da jeg forsigtigt begyndte at file på metalstykkerne, gav limen slip. Og til sidste stod jeg med mine materialer - hver for sig.





Anden idé.

Derfor gik jeg tilbage til tanken om, at alt skulle være biologisk nedbrygelig. Jeg valgte stadig at holde fast ved tanken om at jeg skulle bruge træ, da jeg havde set Dileks øreringe lavet af træ og fandt at ædle og mørke træsorter passer godt til smykker. Jeg faldt også ved en tilfældighed nogle fiberplaber - japansk rispapir udsat for højt tryk - som bl.a. bruges til knivbygning. Disse materialer satte jeg sammen og fik mig en ny form for finér.

 

Så var det ellers bare at gå i gang med få skåret en skive ud og komme i gang med at udforme mit hjerte.

Af redskaber til udformning har jeg brrugt dekopørsav, båndsav, file, sandpapir og polermaskine.

Og her er det færdige produkt.

 

Undervisningsforløb.

 

Hvordan ville jeg i folkeskolen kunne arbejde med smykker?

 

Bagggrundsviden.

Ved at lave et undervisningsforløb om smykker, ville man kunne komme til at arbejde med mange forskellige ting. Hvordan så smykker ud i fortiden, hvordan ser smykker ud nu, og hvordan tror i at smykker vil se ud om 500 år?

De to dørste spørgsmål ville give eleverne baggrundsviden om, hvad der er sket inden for smykkeverdenen igennem tiden. Man kunne ramme flere tidsaldre ved at dele klassen i nogle grupper, der skulle arbejde med forskellige tidsaldre, hvorfor der allerede her lægges op til tværfagligt arbejde.

 

Formål

Formålet med undervisningen kunne være

• at eleverne arbejder tværfagligt mellem eks. historie, N/T, biologi
• lave en udstilling og senere en auktion til en forældreaften
• eleverne arbejder med hele processen fra idé til færdigt produkt.

 Temaer/Kriterier

• der skal arbejdes med genbrugsmaterialer
• romerriget og deres smykker
• skal fremstilles til teenagere
• eleverne skal lave et smykke beregnet til det modsatte køn - altså ud fra en idé om hvad det andet køn kunne tænke sig at gå med.

Idéudvikling

Eleverne sættes sammen i grupper, hvor de skal sætte sig ned og tegne to tegninger, hvorefter de bytter rundt i gruppen med deres tegninger og skal finde insparation i noget andre har tegnet.
Dette skulle give dem en idé om at alt kan bruges, så længe man kun leder efter ideer.

Herefter kan den enkelte elevs designprocess gå i gang. Læreren skal gå rundt og snuse til, hvad de enkelte elever pusler med. Dette skal give et prej om, om der skal introduceres nye teknikker og arbejdsmetoder. Eller skal den enkelte elev i samarbejde med læreren i gang med at udvikle nye arbejdsmetoder.

Arbejdet.

Undervejs i forløbet - gerne hver gang klassen mødes - bruges der fem - ti minutter på at fremlægge for hinanden, hvor lang man er kommet i arbejdet med første prototybe af smykket. Her vil de andre elever kunne komme med input eller selv få ideer til, hvordan de kommer videre med deres produkt. Endelig kan fremlæggeren spørge om hjælp blandt klassekammeraterne.

I slutningen af forløbet skal der til at kæles for detaljerne, og her kommer ros - ris - ros konceptet til sin rette. Det er vigtigt at elever får kælet for detaljerne, så de har et produkt de kan være stolte af til sidst.

Evaluering.

Evalueringen kunne være, at man lavede en udstilling på skolen, hvor klasser fra skolen kom ned og så den, og skulle udfylde et lille kommentarskema til smykkesamlingen.
Eleverne kunne også sætte smykkerne til salg i en auktion, som blev holdt til en forældreaften. Selvfølgelig efter at forældrene havde udfyldt et kommentarskema. Her er det måske vigtigt at designeren holdes hemmeligt, da forældre jo nogle gange godt kan være lettere farvede.

Differentiering.

Der vil i høj grad være mulighed for at differentiere i forløbet omkring smykker. Nogle elever vil ikke have de samme muligheder for at kæle for detaljerne som andre. Derfor er det vigtigt at læreren hele tiden har fingeren på pulsen om, hvad der sker i designprocessen. Hvis nogle elever sætter deres lys under en skæppe, skal de have et puf i den rigtige retning og det samme gør sig gældende omvendt.
Dette bør man tage højde for inden man kaster sig over et forløb med smykkefremstilling.
Endelig skal det måske lige med, at de ideer jeg er kommet med i nogen grad lægger sig op ad ideerne om den nye nordiske skole, som jo må være at betragte som det nye sort i politiske kredse.

Design